RST kode
RST-kode anvendes af amatørradio operatører, kortbølgelyttere og andre radiohobbyfolk til at sammenfatte og udveksle information om kvaliteten af et radiosignal som modtages et givent sted. Koden består af 3 cifret tal, med et ciffer for hver vurdering af et signals læsbarhed (R), styrke (S) og tone (T). Koden blev udviklet i det tidlige 20. århundrede og var i bred anvendelse fra 1912.
Læsbarhed
R står for "Readability" dansk læsbarhed. Læsbarhed er en kvalitativ vurdering af hvor let eller svært det er at opfatte informationen som sendes under transmissionen. Indenfor Morsekode telegrafi transmission, refererer læsbarhed til hvor let eller svært det er, at skelne de sendte tegn i meddelelsesteksten; i en stemme transmission, refererer læsbarhed til hvor let eller svært det er at forstå hvert udtalt ord korrekt. Læsbarhed er et mål på en skala fra 1 til 5:
- Ulæseligt
- Kun lige læseligt, nogle ord kan skelnes
- Læsbart med meget besvær
- Læsbart med stort set ingen vanskelighed
- Perfekt læsbart
Styrke
S står for "Strength" – dansk styrke. Styrke er en vurdering af hvor stærk det modtagne signal er på modtagerlokationen. Selvom en præcis signalstyrke-meter kan bestemme en kvantitative værdi for signalstyrke, er denne del af RST-koden i praksis en kvalitativ vurdering, ofte baseret på radiomodtagerens S-meter på lokationen hvor der modtages. "Strength" er et mål på en skala fra 1 til 9:
- Svagt signal, næsten ikke observerbart
- Meget svagt
- Svagt
- Rimeligt
- Rimeligt godt
- Godt
- Moderat stærkt
- Stærkt
- Meget stærkt signal
Tone
T står for "Tone". Tone anvendes kun ved morsekode og digitale transmissioner og bliver derfor udeladt ved stemmetransmission. Med moderne senderteknologi, er kvalitetsskavanker i sendermodulationen sjældne så de er typisk ikke hørbare. Tone er et mål på en skala fra 1 til 9:
- 60 eller 50 a.c eller mindre, meget grov og bred
- Meget grov a.c., meget ru og bred
- Ru a.c. tone, ensrettet men ikke filtreret
- Ru tone, nogen spor af filtrering
- Filtreret ensrettet a.c. men stærk ripple-moduleret
- Filtreret tone, tydeligt spor af ripple-modulation
- Næsten ren tone, spor af ripple-modulation
- Næsten perfekt tone, svagt spor af ripple-modulation
- Perfekt tone, ingen spor af ripple eller anden uønsket modulation
Et eksempel på en RST-rapport for en stemme transmission er "59", sædvanligvis udtalt "five nine" eller "five by nine", en rapport som indikerer en perfekt læsbarhed og et meget stærkt signal.